Generationsskiftet 2018
Pressemeddelelse
Kontakt os
Se hvad vi kan gøre for dig →
Nye hænder på jobbet
Kendt tømrerfirma sikrer fremtiden
Generationsskifte over fem år
Efter 45 år som selvstændig har tømrermester Peder Liltarp indledt et glidende generationsskifte over de næste fem år. Han har overdraget halvdelen af ejerskabet i N.P. Liltarp ApS til Lasse Waje Møllebro, der blev ansat som tømrerlærling i 1998 og siden har arbejdet uden afbrydelser i virksomheden.
– Vi har berørt emnet flere gange, og da jeg blev syg med en betændelsestilstand i flere led for et år siden, overtog Lasse den daglige ledelse og skabte gode resultater.
Jeg vendte først tilbage på fuld tid efter sommerferien, og vi genoptog samtalerne om et generationsskifte over nogle år. Mine to døtre laver noget helt andet, og jeg er ikke i tvivl om, at dette er den rigtige måde at sikre firmaet ind i fremtiden. Jeg fortsætter i firmaet og vil i de næste år gøre Lasse kendt i mit netværk og støtte ham i selv at skabe sig en kundekreds, siger Peder Liltarp, 67 år.
N.P. Liltarp blev i 70’erne og 80’erne kendt for at bygge fritidshuse, især langs den jyske vestkyst, og dette forretningsområde udgør fortsat omkring en fjerdedel af den samlede aktivitet. I alt er der bygget over 1.000 fritidshuse over hele Danmark gennem årene. I de senere årtier har omsætningen derudover fordelt sig på nybyggeri og renoveringer i fag- og totalentrepriser for virksomheder samt offentlige og private kunder.
Ombygningen af Hjerting Laks’ tidligere bygninger på ca. 4.000 m² til produktion, lager og ny kantine for MacArtney A/S er et af de store projekter.
Nye hænder på jobbet
Kvaliteten vil
være den samme
Tømrermester Lasse Waje Møllebro er som medejer ansvarlig for den daglige drift af N.P. Liltarp, der i de mest travle år beskæftigede op til 25-30 medarbejdere. I de senere år har staben ligget stabilt på 8-12 egne medarbejdere, lige nu ni, hvortil kommer en række godt indarbejdede underentreprenører inden for inden for forskellige fagdiscipliner.
– Driften af N.P. Liltarp vil fortsætte som hidtil med kvaliteten i højsædet i nybyggerier og ombygninger. Det daglige arbejde er præget af stor selvbestemmelse, en god omgangstone og et krav om, at der skal være orden. Jeg er vokset op med Peders måde at drive virksomhed på, og den har naturligvis præget mig, siger Lasse Waje Møllebro, 37 år.
Peder Liltarp måtte som følge af sygdommen have fjernet en storetå og har ikke samme mobilitet som tidligere. Hans intention er at nedsætte sin arbejdstid til det halve, så han får mere tid til at dyrke sine interesser, golf, jagt og rejser.
Din lokale tømrer
Ny ejer er
til bjergvandring
Generationsskiftet foregår ved, at Lasse Waje Møllebro hvert år overtager 10 procent yderligere af aktierne, så ejerskiftet vil være fuldbyrdet, når N.P. Liltarp har 50-årsjubilæum i 2023. I sin tid overtog Peder Liltarp firmaet af Thøger Nielsen, Tarp Huse, og domicilet er fortsat i byen nord for Esbjerg. Lasse Waje Møllebro bor i Sædding, er gift med Sabina, og parret har to børn på seks og ni år. I fritiden spiller han fodbold og er ivrig vandrer, også i bjerge og andet krævende terræn.
01
Ombygning
02